Andet

Koldingbibliotekerne søger en studentermedhjælper

Vi søger en studentermedhjælper, der drømmer om at være vært på et moderne folkebibliotek, hvor gæsten altid er i centrum. Ansættelse pr. 2. maj 2025 eller hurtigst muligt herefter.

Af Thomas Gjerullf Tollund

Du er opsat på at yde god service for alle bibliotekets gæster, og du finder glæde i at betjene dem, uanset om de er på jagt efter en krimi eller skal have hjælp til at printe.

Du er smilende og imødekommende, og du optræder helt naturligt som vært uanset gæstens alder, situation eller interesse. Du forstår at fange gæsternes opmærksomhed, spørge, lytte og forstå deres ønsker og behov.

På den baggrund er du altid klar til at hjælpe gæsterne videre ved f.eks. at søge og finde det, som de har brug for, eller ved at henvise dem videre til en anden kollega.
 

Dine kvalifikationer

  • Du går på eller har afsluttet bacheloruddannelsen i Biblioteksvidenskab, IT og kommunikation eller tilsvarende uddannelse.
  • Du er udadvendt, opsøgende og nysgerrig.
  • Du har evne og vilje til at samarbejde bredt og med andre fagområder.

Hvem er vi?

Koldingbibliotekerne er en arbejdsplads med ca. 40 ansatte, hvoraf 4 er studentermedhjælpere. Kolding Bibliotek er beliggende i et smukt byggeri fra 2006, tæt ved bymidte og banegård. Vi har lokalbiblioteker i Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup. Se mere på www.koldingbib.dk.

Studentermedhjælperstillingen er på 10 timer ugentligt. Der vil som minimum være en fast ugentlig eftermiddagsvagt (kl. 15-18) og en aftenvagt (kl. 18-21), som vil være placeret mandag til torsdag. Derudover vil der forekomme weekendarbejde, bl.a. én søndag om måneden fra oktober til marts.

Skriv en ansøgning og send den til bibsek@kolding.dk. Har du spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Teamleder Thomas Gjerulff Tollund på tlf.: 24 77 69 05.

Ansøgningsfrist: d. 8. april 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: d. 14. april 2025.

Ansættelse pr. 2. maj 2025 eller hurtigst muligt herefter. Løn efter gældende overenskomst (HK eller AC).