Young Adult

Månedens YA-anbefaling - februar 2025

Hver måned anbefaler som regel et medlem af vores YA Læseklub eller andre YA-læsere en god Young Adult-bog. Denne måneds anbefaling kommer fra Molly Godt-Hansen, der er studentermedhjælper på Kolding Bibliotek.

Af Molly Godt-Hansen

Udenfor landsbyen ligger sumpen - en labyrint af vand, træer, siv og græs, som de færreste tør træde fod i. Men for Kya Clark er sumpen hjem. Hun voksede op der med sin far, mor og søskende. Men efter hendes mor en dag forsvandt for at slippe væk fra Kyas far, begyndte hendes søskende langsomt også at forvinde - indtil Kya, som den yngste, var alene tilbage i sumpen. Som hun vokser op, lærer hun at overleve alene. Selv efter hendes far er død, bliver hun boede i det lille forfaldne hus, fordi det er det eneste hjem, hun kender.

Folkene i langsbyen ser Kya som en vild pige, der knap nok kan tale eller forstå deres sprog. Men hun ved meget mere, end de tror. En dreng, som kendte hende før hendes familie forlod sumpen, bliver hendes ven igen. Han sniger sig væk for at lære hende at skrive og regne. Han er hendes eneste ven, indtil han også forsvinder som alle de andre.

År senere er hun blevet en smuk ung kvinde, som hurtigt bliver opdaget af de unge mænd i landsbyen.
En dag bliver én af disse unge mænd fundet død ved kanten til sumpen. Alle i landsbyen lægger med det samme skylden på Kya.

Men var hans død virkelig hendes skyld, eller blot fordomme fra landsbyboerne, fordi hun er anderledes end dem, og aldrig har passet ind i deres syn på liv og normalitet. 
Nu må Kya bevise sin uskyld i rette, som bringer folk fra hendes barndom tilbage i hendes liv igen.

“Where the Crawdads Sing” er en smuk, følelsesladet roman, som viser forfatterens kærlighed til naturens vilde skønhed. Den handler om kærlighed, hemmeligheder, forskellighed og omsorg. Bogen er umulig at lægge fra sig, før man ved, om Kya langt om længe får sin lykkelige slutning.
 

Young Adult læseklubber på Koldingbibliotekerne