eReolen: Bibliotekernes e-bøger og netlydbøger

Tusindvis af e-bøger og netlydbøger, samt masser af inspiration til hvad du kan læse og lytte til. Det er bare om at komme i gang!

Via eReolen har du som biblioteksbruger adgang til over 50.000 skøn- og faglitterære e-bøger samt ca. 25.000 lydbøger for både børn og voksne, som du kan læse eller lytte til direkte på din tablet, smartphone eller pc.

Du kan altid læse og lytte online, men hvis du vil downloade titlerne, skal du benytte eReolens app til iOS eller Android.

På eReolen er der noget for enhver smag: Er du til stemningsfulde og smukke islandske fortællinger a la Jón Kalman Stefánsson? Har du lyst til at snuppe en Tænkepause?  Går du og undrer dig over, om "androider drømmer om elektriske får"? Eller savner du noget inspiration til din vegetarlivsstil? Så skal du bruge eReolen, og titlerne kan i øvrigt også søges frem gennem koldingbib.dk.

Hvor mange e-bøger og netlydbøger må man låne om måneden?

Icon Description

Biblioteksbrugere i Kolding Kommune kan låne 3 e-bøger og 3 netlydbøger om måneden; man kan have 3 e-bøger og 3 netlydbøger reserveret ad gangen.

Men! Herudover kan man låne op til 20 såkaldte 'ekstra titler' ad gangen, markeret med de blå ikoner på eReolen, hvoraf der er over 30.000.

Man kan ikke aflevere titlerne og opnå flere lån pr. måned; et lån udløber i stedet automatisk efter 30 dage.

Hvordan kommer jeg i gang med at bruge eReolen?

Icon Description

Det eneste du skal bruge for at komme i gang er dit bibliotekslogin og en kompatibel internetbrowser (på PC), en smartphone eller en tablet. (Se nærmere vejledning nedenfor.) Man logger ind på eReolen med Lånernr./CPR-nr. og sin pinkode på fire tal, ligesom man bruger, når man låner bøger på biblioteket.

Vi anbefaler også, at man følger eReolen på Facebook, hvor man løbende får anbefalinger og nyheder om tjenesten. Du kan følge eReolen på Facebook her.


 

E-bøger og lydbøger på andre sprog end dansk? Og hvad med til børn?

Icon Description

Nej. Men det har vi også! For e-bøger og lydbøger på andre sprog skal du bruge eReolen Global, EBSCO Explora eller Ebook Central Plus. Børn har deres egen udgave af eReolen: Den hedder eReolen GO.

Hvilke internetbrowsere kan man benytte eReolen med?

Icon Description

Til streaming af e-bøger og lydbøger via eReolens hjemmeside anbefales:

Seneste version af Chrome, Firefox, Safari, Edge eller Internet Explorer på Windows 10, og seneste version af Chrome, Firefox eller Safari på nyere versioner af MacOS.

Har du brug for hjælp?

Icon Description

Se teknisk info og yderligere vejledning for at komme igang.

Kontakt Biblioteket eller eReolen Support ved spørgsmål eller problemer.