Musik & film

Se "Side om side" udenfor lånekvoten i oktober på Filmstriben

Se dokumentaren om det forbløffende og 15 år lange nabofjendskab for 0 point i oktober på Filmstriben

Af Christian Hundebøl Høj

Hvornår har du sidst hilst på din nabo?

Side om side (2008) handler om to naboer, der lever side om side i byen Tarm i Vestjylland, men har ikke hilst på hinanden i 15 år. I stedet har de bygget ikke bare én, men to høje hække mellem sig.

De er uenige om, hvad der skete en dag for 15 år siden, hvor to unge piger løb ind på den enes mark. Så langt er de enige, men her skilles beretningerne, og uenighederne starter.

Blev pigerne forulempede? Eller var pigerne grove? Måske har en af naboerne ret – måske har de begge ret, eller måske har ingen af dem ret. Det er nemlig svært at være ærlig – særligt overfor sig selv.

Side om side handler om, hvordan sådanne forskellige virkelighedsopfattelser kan skabe fjendskab, og ikke mindst hvordan man, måske, kan overkomme fjendskabet igen.

Filmstriben byder på flere film om naboskab på godt og ondt, f.eks. Hjemmefronten: Fjenden bag hækken (2010), Under træet (2017) eller En mand der hedder Ove (2015).

**

Som noget nyt fra 2023 giver Filmstriben mulighed for, at alle brugere hjemmefra kan se månedens film for 0 point.

Månedens film er derfor en film, man kan altid se, selv hvis man allerede har brugt alle sine point for måneden.