Hjælp os med at gøre inspiration fra bibliotekerne endnu bedre
Har du et par minutter til overs? Så kan du være med til at sætte retningen for de spændende artikler og videoer, der kommer på eReolen, eReolen GO og bibliotekshjemmesider som koldingbib.dk.
Af Christian Hundebøl Høj
Hvordan finder du inspiration til, hvad du vil læse? Det er et af de spørgsmål, vi på bibliotekerne gerne vil have svar på gennem vores spørgeskema om inspiration og formidling.
Undersøgelsen fokuserer på bibliotekernes digitale tilbud, inspiration og anbefalinger af litteratur og tager 4-8 minutter at gennemføre. Spørgeskemaet kan besvares til og med fredag d. 31. januar.
Ved at deltage i undersøgelsen kan du være med til at forme bibliotekernes digitale formidling, så den bliver endnu mere relevant og inspirerende for dig. Samtidig er undersøgelsen en uvurderlig mulighed for at få indblik i, hvad I synes, vi skal forbedre på vores hjemmesider og apps.
Bibliotekernes Nationale Redaktion (som er en samling af kræfterne bag Litteratursiden og eReolen) har brug for lige netop din mening: Hvad skal de skrive om? Hvad vil du se videoer om? Noget helt andet? Kom med alle dine inputs i spørgeskemaet.