Se "Prøven" udenfor lånekvoten i marts på Filmstriben
Se den moralsk-komplekse far-datter fortælling, som samtidig udfolder korruptionens snigende væsen i det postkommunistiske Rumænien, for 0 point i marts på Filmstriben
Af Christian Hundebøl Høj

Den rumænske instruktør Cristian Mungiu står bag månedens 0 point film: Prøven (2016).
Filmen handler om lægen Romeo, der bor i en lille rumænsk by. Sammen med hustruen arbejder han hårdt for at give datteren Eliza de bedste forudsætninger for sit voksenliv.
Eliza er flittig i skolen og alt tyder på, at hun kan studere videre i England. Men lige før eksamen udsættes Eliza for et groft overfald, alt bliver sat over styr og hendes stipendier hænger i en tynd tråd.
Nu begynder Romeo at indhente vennetjenester og ”smøre”, for at hjælpe datteren. En vej, der fører til både psykologiske og moralske dilemmaer.
Instruktør Cristian Mungiu har et skarpt blik for mennesker, der kommer i klemme i samfundet. Noget man også ser i Guldpalmevinderen 4 måneder, 3 uger & 2 dage (2007) samt Mungius seneste film, Kold vinter (2022).
**
Hver måned giver Filmstriben mulighed for, at alle brugere hjemmefra kan se månedens film for 0 point.
Månedens film er derfor en film, man kan altid se, selv hvis man allerede har brugt alle sine point for måneden.