Litterær Salon: 'The Hills' af Mathias Faldbakken

Sammen med Kolding Teaterforening inviterer vi til Litterær Salon, med spisning og forestilling.
Tid
16:30 - 20:45
Pris
Litterær salon, mad og teaterforestilling: 215 DKK
Litterær Salon og teaterbillet: 95 DKK
Litterær Salon og mad: 120 DKK
Litterær Salon: 0 DKK
Bibliotek
Kolding Bibliotek
I samarbejde med
Kolding Teaterforening
Adresse

Slotssøvejen 4
6000 Kolding
Danmark

Til den litterære salon taler vi om bogen ”The Hills” af Matias Faldbakken, så vi er godt klædt på, når vi om aftenen i samlet flok følges ad til Kolding Egnsteater og ser forestillingen 'Restaurant Europa”

Restaurant Europa

– En smagfuld fortælling om forfald

Scenen er sat på en hæderkronet restaurant mellem krystalkarafler, stivede damaskduge og et farverigt klientel af forretningsfolk og dekadente bohemer.

Lige så broget er etablissementets personale med en alkoholiseret kok, bramfri barchef, halvdøv huspianist samt ikke mindst vores hovedperson: Den aldrende tjener, der med pedantisk akkuratesse holder de stolte traditioner i hævd.

MEN en dag gør nye kunder deres entré og vender op og ned på den etablerede orden. Bestiller sære svampe, drikker espresso af tekopper og får stamgæsterne til at kaste udsøgt salami på de kostbare Jugend-spejle. Kort sagt: Kursen mod katastrofen er sat!
”Restaurant Europa” er en hudflettende satire over et kontinent med værdier i skred. 
Et signalement af en kultur, der reelt er ved at krakelere bag en sminket facade. Alt sammen er balstyrisk bragt til live af den vildfarne tjener, der desperat kæmper mod den tiltagende opløsning og drømmer om gode gamle dage…

”Restaurant Europa” er en dramatisering af ”The Hills”, en roman af den fremtrædende norske forfatter Matias Faldbakken. Den blev i 2020 indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris.

Om Teaterforestillingen

Varighed: 75 min. – ingen pause

Prisen for menu inklusive drikkevarer: 120,- kr.
Prisen for teaterforestilling: 95,- kr.
Prisen for menu og teaterforestilling: 215,- kr
Hvis du selv køber/har købt billet til forestillingen, er det gratis at deltage i den litterære salon